En 70-årig mand blev torsdag aften sigtet for tyveri af en taske.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Tyveriet skete fra et bordbænkesæt ved en legeplads på Vestervej i Holeby, og et vidne så en mand nappe tasken og fulgte efter ham.
Da politiet ankom til den 70-åriges bopæl, fandt betjentene tasken med indhold, og den kunne herefter leveres tilbage til den rette ejer, mens den 70-årige blev sigtet i sagen.