En 70-årig kvinde omkom som følge af de skader hun fik, da der fredag aften udbrød brand i hendes stuelejlighed på Gymnasievej i Køge.
Branden opstod kort før klokken 19 og politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet.
Da brandvæsnet kom frem trængte brandfolk ind i lejligheden og kunne konstatere, at de brændte i stuen omkring en sofa.
Lejlighedens beboer – en 70-årige kvinde havde søgt tilflugt på i toilettet.
Det lykkedes brandfolkene, at få reddet den 70-årige kvinde ud af lejligheden, hvorefter hun i ambulance blev kørt til Køge sygehus og efterfølgende i helikopter blev overflyttet til Rigshospitalets Traumecenter med forbrændinger og røgforgiftning.
Senere samme nat, afgik den 70-årige ved døden som følge af hendes skader.
13 af ejendommens beboere blev evakueret i forbindelse med branden, men igen ud over den 70-årige kom til skade.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at brandårsagen endnu er uafklaret men at den undersøges nærmere.