Først på eftermiddagen torsdag, blev en 7-årig pige bragt til sygehuset efter hun var blevet ramt af en bil.
Ulykken skete kl. 12.33 på Samsøvej i Holbæk, da pigen kom kørende på cykel og trak ud på vejen bagved en varebil. Samtidig kom en bil, ført af en 80-årig mand fra Fårvejle, kørende og den 80-årige bilist forsøgte at bremse, da pigen pludselig var i hans kørebane. Den 80-årige ramte pigen, som blev kastet over bilens kølerhjelm.
Pigen fik mindre alvorlig skade, og blev i en ambulance bragt til behandling på sygehuset. Bilisten skap uskadt.
Politiet underrettede pigens forældre om uheldet, og afhørte bilisten og vidner på stedet.