22. november 2024

En 69-årig mand fra Korsør var i går klokken 14.20 udsat for et tricktyveri.

Han havde været i Føtex på Havnegade i Korsør, hvor han betalte med dankort. Da han kom ud fra butikken, blev han på parkeringspladsen kontaktet af to mænd, der på gebrokkent engelsk spurgte om vej til København. Lidt efter opdagede den 69-årige, at hans dankort var forsvundet fra sin pengepung. Det viste sig efterfølgende, at der var hævet et betragteligt beløb fra kortet.

Den ene mand beskrives som af østeuropæisk af udseende, 25 år, 175 cm høj, brunt hår, spinkel. Den anden mand beskrives som af østeuropæisk udseende, 35-40år, 185 cm høj, kort sort hår, kraftig af bygning.

Politiet hører gerne fra vidner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.