22. november 2024

Arkivfoto: Pixabay.com.

Der var hurtig domsfældelse, efter politiet fredag aften ransagede en lejlighed i den sydvestlige del af Køge.

Ransagningen sete fordi politiet havde mistanke om, at lejlighedens beboer opbevarede narkotika.

Ved ransagningen blev der fundet en større mængde narko, som var gemt i fryseren.

Ved nærmere undersøgelse af stoffet blev det fastlagt, at der var tale om 455 gram amfetamin, så lejlighedens beboer, en 58-årig mand, blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg.

Politiets mistanke om narkosalg blev bestyrket, idet der ved ransagningen blev fundet flere hundrede såkaldte ”pølsemandsposer”, der anvendes som salgsposer ved narkosalg. Derudover fandt politiet nogle pølsemandsposer med mindre mængder af forskelligt narkotika.

Den 58-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor sagen kunne afgøres med en straksdom, da den 58-årige erkendte sigtelse.

Den 58-årige der ikke tidligere straffet for lignende kriminalitet, blev idømt ubetinget fængsel i 1 år. Han modtog dommen, og blev herefter løsladt. Han vil senere blive indkaldt til afsoning af sin fængselsstraf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.