To biler stødte søndag eftermiddag frontalt sammen på Nakkedamsvej ved Skibby.
Føreren af den ene bil, en 57-årig mand måtte klippes fri fra bilen af redningsmandskabet. Han blev derefter fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter i København.
Den 57-årige døde efterfølgende på hospitalet. De pårørende er underrettet.
Føreren af den anden bil, en 47-årige kvinde er tilsyneladende ikke kommet noget til, men var chokeret efter uheldet.
Politiet skal nu have afhørt kvinden i et forsøg på at klarlægge årsagen til uheldet.