Karise: Politiet fik god fangst, da der i går blev målt hastigheder ved Karise.
Fra klokken 8.36-10.40 var stod politiets målevogn på Karisevej i Dalby, som er en skolevej. Hastighedsbegrænsningen er fastsat til 50 km/t, men det var der 33 ud af 125, der ikke overholdt. Der venter formentlig en betinget frakendelse til en trafikant, som blev målt til at køre 86 km/t, mens ni andre røg forbi målevognen med en sådan fart, at de står til et klip i kørekortet.
Mellem klokken 12.35 og 14.45 fortsatte målingen på Præstemarksvej syd for Karise, hvor man højst må køre 60 km/t. 20 ud af 127 kørte for hurtigt, og den højeste hastighed blev målt til 83 km/t. Det giver sandsynligvis et klip i kørekortet.