Maribo: Mandag klokken 18.26 fik politiet en anmeldelse om, at en gæst på værtshuset Rådhuspubben i Jernbanegade i Maribo var fuld og ikke ville forlade stedet, og han havde lagt sig til at sove.
Det var en 52-årig mand fra Maribo, og da politiet ankom til stedet, sov han trygt i et hjørne.
Da han blev vækket, var han opfarende og skældte betjentene ud. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og han blev taget med til detentionen på politistationen i Næstved, hvor han sov rusen ud.
Den 52-årige blev løsladt igen ved 5.30-tiden i morges.