Kort efter midnat natten til søndag fik politiet en oprigning fra en 52-årig mand, der fortalte, at der var brand i en trappeopgang i en bygning på Langgade i Sandved.
Brandvæsen, ambulance og politi blev sendt til stedet, men der var ingen brand. I opgangen lå dog en del forskelligt inventar og nogle aviser, som det var forsøgt at sætte ild til. Den 52-årige anmelder virkede ikke helt i balance, og politiet havde mistanke til, at det var ham, der havde forsøgt at sætte ild til tingene i opgangen. Derfor blev han anholdt og sigtet for brandstiftelse. Hans sag undersøges i øjeblikket nærmere.