Stenlille: Retten i Næstved idømte i går en 50-årig mand ubetinget fængsel i to år, for sexovergreb mod sin 13-årige steddatter.
Manden er dømt for, at have gennemført samleje med sin mentalt retarderede steddatter, som på gerningstidspunktet var 13 år. Han blev yderligere dømt for at have udsat pigen for anden kønslig omgængelse end samleje samt for blufærdighedskrænkelse.
Retten lagde til grund, at krænkelserne havde fundet sted i den lejlighed i Stenlille, som manden boede i sammen med pigens mor, og at krænkelserne var foregået umiddelbart op til den 6. maj 2012.
Det er indgået, som en skærpende omstændighed i sagen, at manden havde opnået samleje med pigen ved at udnytte sin psykiske overlegenhed.
Den 50-årige, har taget betænkningstid ved domsafsigelsen, er varetægtsfængslet frem til afsoning kan finde sted.
Anklageren: Jeg er tilfreds
Anklagefuldmægtig Safia Razvi er tilfreds med dommen:
– Jeg er tilfreds med dommen, fordi retten har fundet den domfældte skyldig i overensstemmelse med pigens forklaring, og fordi sanktionen er i overensstemmelse med praksis i lignende sager, siger Safia Razvi,