Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt i går en 50-årig mand fra Næstved-området. Han sigtes for gennem en periode på ca. fire år at have forøvet adskillige seksuelle overgreb mod en nu 13-årig pige.
Den sigtede mand levede i perioden, hvor de anmeldte overgreb fandt sted, sammen med pigens mor.
Den 50-årige – som nægter sig skyldig i de rejste sigtelser – bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved senere i dag.