Et tip om ulovlige stoffer fik politiet til at rykke ud til en adresse på Nordfalster.
Hos den 50-årige beboer fandt politibetjentene en uvirksom pistol med ammunition, en totenschläger, en peberspray, et kanonslag, 2,84 gram amfetamin og fire metadontabletter.
Den 50-årige blev anholdt klokken 3.10 og sigtet for overtrædelse af våbenloven, fyrværkeriloven og lov om euforiserende stoffer.
Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen ved 6-tiden om morgenen.