Søndag morgen udviklede en 5-årig drengs leg med en lighter sig til ildebrand
Hvidovre: En 5-årig drengs leg med en gaslighter var søndag morgen skyld i at der gik ild i noget legetøj på drengens værelse i en lejlighed på Hvidovrevej.
Moderen til den 5-årige forsøgte selv at slukke ilden, men det lykkedes ikke. I stedet tilkaldtes brandvæsnet og moderen fik sine tre børn ud af den brændende lejlighed.
Samtlige beboere i ejendommen blev evakueret og Hvidovrevej blev afspærret i forbindelse med brandslukningen.
Lejligheden blev svært sodskadet ved branden.
Ingen personer kom noget til ved branden.
– rl