49-årig mand omkom i solouheld på Køge Bugt Motorvejen

Søndag morgen kl. 06.44 skete et alvorligt solouheld på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning ved Karlslunde, hvor en bilist mistede herredømmet over sin bil. Køretøjet kørte ud i nødsporet og ramte autoværnet, hvorefter det trillede rundt og endte på taget.

En forbipasserende bilist opdagede ulykken, da vedkommende påkørte vragdele fra den forulykkede bil. Kort efter ankom politi og ambulance til stedet, hvor en 49-årig mand fra Ringsted blev fundet i det ødelagte køretøj. Der blev ydet livreddende førstehjælp, og han blev hastet til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.

Motorvejen var spærret i sydgående retning indtil kl. 09.21, mens en bilinspektør undersøgte ulykkesstedet. Det skal nu undersøges, om et ildebefindende kan have været årsagen til, at bilisten mistede kontrollen over bilen. Politiet oplyser, at de pårørende er underrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.