Med et blødende sår på halsen, henvendte en 48-årig mand sig mandag aften ved 19.30-tiden på Vordingborg Politistation.
Manden var tilsyneladende blevet stukket i halsen med en kniv tidligere på aftenen i Sakskøbing.
Han blev fløjet til Rigshospitalet med en lægehelikopter, men meldes uden for livsfare.
Omkring tre kvarter senere havde politiet fundet frem til den formodede knivstikker. Det drejer sig om en 22-årig mand fra lokalområdet, der blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold.