Politiet anholdt fredag aften en 47-årig mand og sigtede ham for at have truet en anden mand med en stor køkkenkniv.
Episoden fandt sted ved 21.30-tiden.
En mand ringede til politiet og fortalte, at han havde været indblandet i noget tumult i en lejlighed på Solvej i Nykøbing F. og nu var der en anden mand, der rendte efter ham og truede med en køkkenkniv.
Fem minutter efter fandt en politipatrulje frem til manden med kniven, som blev anholdt og sigtet for trusler og efter våbenloven. Der var tale om en 47-årig mand fra byen.