Præstø: Søndag klokken 22.28 fik politiet anmeldelse om, at en bil var forulykket på Jungshovedvej ved Præstø.
Bilen kom kørende mod øst, men føreren – en 46-årig mand fra Præstø – mistede herredømmet over bilen, som ramte et vejtræ i vejens venstre side og derefter rullede rundt flere gange.
Den 46-årige blev kørt til tjek på sygehuset i Køge for sine knubs, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.