23. november 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 46-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor han er mistænkt for seksuelt overgreb på flere børn under 12 år.

Det er Københavns Vestegns Politi, der sammen med Nordsjællands Politi har efterforsket sagen mod den 46-årige siden torsdag i sidste uge.

Den 46-årige blev den dag anholdt af Nordsjællands Politi for et sådan overgreb og dagen efter varetægtsfængslet i 4 uger i et grundlovsforhør afholdt bag dobbeltlukkede døre ved Retten i Helsingør. I forbindelse med grundlovsforhøret, blev der nedlagt navneforbud i sagen.

Stor efterforskning i gang
– Der er sat betydelige efterforskningsressourcer ind på at afdække denne alvorlige sag. Men på grund af de dobbeltlukkede døre, har vi ikke mulighed for at gå i detaljer om efterforskningen. Vi kan dog oplyse at vi er i et meget tæt samarbejde med de kommunale myndigheder samt Børnehus Hovedstaden og deres psykologer i denne sag, siger politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.