Torsdag formiddag ved 10.30-tiden standsede politiet en varebil i Gørlev i Kalundborg Kommune.
Føreren var en 45-årig mand fra lokalområdet, og der opstod mistanke om, at han var påvirket af alkohol. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve.
Manden blev desuden sigtet for at have kørt under påvirkning af euforiserende stoffer. I forbindelse med kontrollen fandt politiet en mindre mængde hash i bilen.




