45-årig anholdt efter tricktyveri hos ældre ægtepar

En 45-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med et tyveri hos et ældre ægtepar i Ringsted.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi blev ægteparret onsdag klokken 18.04 opsøgt af en kvinde, der fortalte, at hun var deres nabo. Efter kvinden havde forladt stedet, opdagede parret, at der var stjålet adskillige effekter fra hjemmet.

Vidner oplyste til politiet, at de havde set kvinden sammen med en mand ved et køretøj. Efter politiets undersøgelser blev ejeren af bilen identificeret som en 45-årig mand, der passede til vidnernes beskrivelse.

Politiet opsøgte manden på hans adresse, hvor han blev anholdt. Han nægter sig skyldig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.