22. november 2024

En 43-årig mand fra Holbæk er blevet anholdt for drabsforsøg. Det skriver DR Regionalen. Han er anklaget for at have forsøgt at kvæle en 30-årig kvinde. Den 43-årige vil blive krævet varetægtsfænglset ved grundlovsforhøret senere idag.

Drabsforsøget fandt sted i går ved 17.30-tiden i en lejlighed i Ladegårdsparken i Holbæk.

Ifølge politiet kender manden og kvinden hinanden, men motivet til overfaldet er ikke kendt.

Kvinden blev indlagt på Holbæk Sygehus og det var blandt andet skader på kvindens hals der fik politiet til at sigte manden.