Nykøbing F.: Politiet standsede ved 17-tiden i går en svensk indregistreret minibus ved Silvan på Gedser Landevej i Nykøbing.
Føreren var en 43-årig svensk mand, og med i minibussen var der fem mænd i alderen 20-33 år, en 18-årig kvinde, et spædbarn og en dreng på 8 år. Ingen af passagererne kunne fremvise gyldig rejselegitimation, og de blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Maribo til afhøring.
Føreren, den 43-årige mand fra Sverige, blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.