Ruds Vedby: En 42-årig mand blev tirsdag omkring klokken 20 slået ned i indkørslen til sit hus.
Den 42-årige var lige kommet hjem i bil, da en anden bil standsede bag ham, og en mand steg ud. Efter lidt skubberi fik den 42-årige en knytnæve i hovedet og blev slået ned med et baseballbat.
Overfaldsmanden forsvandt herefter ad Skovvej i en mørk bil, muligvis en VW Passat.
Den 42-årige blev kørt til Slagelse sygehus, hvor han fik syet en flænge i baghovedet.
Gerningsmanden beskrives som mand, omkring 25-30 år, ca. 185 cm høj og kraftig af bygning. Kort hår og dansk af udseende.
Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.