22. november 2024

Næstved: Politiet blev torsdag eftermiddag kaldt ud til en varmestue på Toldbogade i Næstved.

Her havde personalet trykket på overfaldsalarmen.

Personalet havde tilbageholdt en 41-årig mand, som havde virket truende over for personalet på stedet og havde sparket og slået ud efter en af de ansatte.

Den 41-årige – der er fra Næstved – blev anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Ved anholdelsen forsøgte han at bide en af betjentene i hånden, og betjentene måtte anvende peberspray mod manden for at få ham til at falde til ro, så han kan lægges i håndjern. Manden blev også sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og blev taget med til politigården i Næstved til afhøring, hvorefter han blev løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.