København: En kun 4 år gammel dreng blev ved fem-tiden i morges fundet alene på Ellebjergvej.
politiet blev alarmeret og det lykkedes forholdsvis hurtigt politiet at få kontakt med faderen, som var på vej hjem fra sit arbejde.
Det viste sig, at der åbenbart var sket et kommunikationsbrist mellem den lille drengs forældre. Moderen var ca. 1 time før taget på arbejde, inden faderen var kommet hjem.
Den lille dreng var så åbenbart vågnet og derefter gået ud for at finde sine forældre.
Københavns politi oplyser, at man har informeret de sociale myndigheder om nattens hændelse.