23. november 2024

Tirsdag formiddag kort efter klokken 11 skete der et færdselsuheld på Spodsbjergvej ved Nakskov.

Her var en Citroën havnet på marken og rullet rundt flere gange, formentlig på grund af høj hastighed.

Vidner så, at to personer forlod bilen i retning mod Halsted efter uheldet. Få minutter efter fandt betjentene frem til de to der havde kørt i bilen ved Halsted skole. Bilens fører var en kun 17-årig fyr, og med i bilen var en 18-årig fyr, begge fra Søllested.

De var ikke kommet noget til ved uheldet, men blev begge to anholdt sigtet for tyveri af bilen. Den 17-årige er også sigtet for kørsel uden førerret og for at køre i påvirket tilstand, mens den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt 0,97 gram hash på ham. De blev begge to taget med til afhøring på politistationen i Nakskov, hvor de blev løsladt igen midt på eftermiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.