Herlev: En 39-årig mand er blevet varetægtsfænglet, sigtet for drabet, der blev begået i Herlev fredag aften.
Politiet blev kort før klokken 20 kaldt ud til huspetakler på en adresse på Syvendehusvej i Herlev ved København. Da betjentene nåede frem, fandt en mand død foran adressen.
Politiet tilbageholdt to personer – en 39-årig mand og en 48-årig kvinde.
I dag blev den 39-årige fremstillet i Grundlovsforhør bag lukkede døre ved Retten i Glostrup, sigtet for drab ved slag og spark, samt for vold mod den 48-årige kvinde. Han blev varetægtsfængslet frem til 28. april.
Den 39-årige nægter sig skyldig.