23. november 2024

Korsør: En 38-årig mand er blevet anholdt og sigtet for røveri mod en 86-årig kvinde.

Røveriet skete mandag eftermiddag foran kvindens hjem på Bakkenborgvej i Korsør. Her henvendte en mand sig til kvinden og fravristede hende en pose, hvor hendes pung lå.

Efter røveriet forsvandt gerningsmanden i en bil, som politiet på baggrund af gode vidneforklaringer efterlyste.

Bilen blev standset af politiet på Tårnborgvej i Korsør, og føreren – den 38-årige mand – blev anholdt og sigtet for røveri.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi virkede manden påvirket af stoffer, og han var i forvejen frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel i frakendelsestiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.