I går kort efter klokken 14 anmeldte en 83-årig kvinde fra Gilleleje, at hun var blevet udsat for tricktyveri.
Kvinden havde tidligere på dagen været på indkøb i et supermarked og da hun gik mod sin bopæl med sin rollator og med et net hængende, blev hun opsøgt af en mand, som spurgte om forskellige uaktuelle ting. Pludselig sttod en anden mand bag hende og sagde noget på et sprog, som kvinden opfattede som østeuropæisk.
Efterfølgende opdagede hun, at hendes dankort var blevet stjålet fra indkøbsnettet og at der var hævet på det.
Gerningsmændene beskrives som:
A: mand, østeuropæisk af udseende, 20-30 år, alm. af bygning, ca. 165 cm, kort mørkt hår, iført mørkt tøj, engelsktalende.
og
B: mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, ca. 175 cm, alm. af bygning, iført mørkt tøj.