Næstved: I forbindelse med noget uro ransagede politiet i går klokken lidt før 22 en bolig i udkanten af Næstved.
Her fandt betjentene fire ulovlige militær-dolke, et dobbeltløbet jagtgevær og fem gram hash.
Husets beboer – en 37-årig mand, blev sigtet efter våbenloven og efter lov om euforiserende stoffer.
Et par timer efter måtte politiet igen rykke ud til den 37-årige, som nu var beruset og generede naboerne. Han blev denne gang anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Natten blev tilbragt på Næstved politistation.