37-årig mand sigtet: Slog kvinde flere gange i ansigtet med knyttet næve

Politiet modtog tirsdag klokken 22.37 en anmeldelse om vold i en lejlighed i Nykøbing F.

En 36-årig kvinde havde ifølge anmeldelsen fået flere knytnæveslag i hovedet.

Da politiet ankom til stedet, traf betjentene en 37-årig mand fra byen, som var udadreagerende.

Politiet oplyser, at betjentene måtte anvende strømpistoler for at kunne anholde manden. Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved, hvor han overnattede.

Den 37-årige blev løsladt igen onsdag morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.