En 37-årig mand fra Sorø har i dag fået dom for to røverier mod guldsmede i Sorø og Ringsted.
Røverierne blev begået henholdsvis den 22. november og 23. november sidste år.
Det samlede udbytte ved røverierne var ca. 1 million. kr.
Ved røveriet i Sorø truede han med en gaspistol, og ved røveriet i Ringsted blev der truet med en gaspistol og et oversavet haglgevær.
Han blev desuden dømt for besiddelse af forskellige euforiserende stoffer til eget brug.
Den 37-årige erkendte røverierne og modtog dommen, der lød på 5 års fængsel. Han er fortsat varetægtsfængslet.