En 37-årig mand fra Jerslev Sj. fik mandag formiddag besøg af politiet, som mistænkte ham for at være i besiddelse af narkotika.
Politiet ranagede hans bopæl med assistance fra narkohunde. Ved ransagningen, som den 37-årige gav sin tilladelse til, fandt politiet knap 120 gram marihuana i en plastpose gemt på adressen.
Marihuanaen blev beslaglagt som bevis, og den 37-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.