22. november 2024

Politiet efterlyser 36 årige Casper Lyngbo Rasmussen fra Kalundborg, der forvandt efter en julefrokost i Holbæk. (Politifoto).

Politiet efterlyser 36 årige Casper Lyngbo Rasmussen fra Kalundborg, der forvandt efter en julefrokost i Holbæk. (Politifoto).
Midt- og Vestsjællands Politi modtog kl. 1654 i dag en efterlysning på den 36 årige Casper Lyngbo Rasmussen fra Kalundborg.

Den eftersøgte Casper havde natten til søndag været til julefrokost og efterfølgende været gæst på natklubben Soho på havnen i Holbæk. En dørmand husker, at have set Casper forlade stedet i beruset tilstand mellem kl. 0400 og 0500.

Politiet og pårørende har søgt efter Casper uden held. Herunder har MVSJ Politi sammen med brandvæsenet afsøgt havnebassinet ud for beværtningen med dykkere og drone.

Politiet har brug for hjælp, til at finde frem til Casper eller få belyst hans færden.

Casper beskrives som værende: mand, 36 år, hvid hudfarve, 175 cm. høj, spinkel af bygning, kort brunt hår samt tætklippet fuldskæg. Da han forsvandt var han iført mørk grå habitjakke, jeans og sorte sko..

MVSJ politi beder borgere med oplysninger om Caspers færden eller opholdssted, om at ringe 114.

Læs også: Forsvandt efter julefrokost – eftersøges med drone og dykkere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.