23. november 2024

Den 35-årige mand, som i går blev anholdt og sigtet for drabsforsøg mod sin eks-kæreste, er blevet varetægtsfængslet.

Lørdag formiddag ringede 33-årig en kvinde til politiet og fortalte at hun var blevet stukket flere gange med en kniv af sin 35-årige eks-kæreste og at han nu havde forladt stedet med deres fælles barn, en pige på 1 år.

Kvinden blev overført til Rigshospitalet i lægehelikopter og politiet kørte til eks-kærestens bopæl i Mørkøv, hvor de anholdt ham og sigtede ham for drabsforsøg. Parrets datter var sammen med ham og havde det godt. Hun blev overgivet til de socialemyndigheder.

Den 35-årige blev, ifølge TV2/Øst senere på dagen fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Roskilde og her erkendte han at have været på stedet, men nægter sig skyldig.

– Kvinden er blevet stukket flere gange, og manden siger, at der har været en diskussion umiddelbart inden, hun blev stukket. Efter knivstikket kom han så til sig selv igen og konstaterer, at hun ligger blødende foran ham, siger anklager Thomas Brædder til TV2/Øst.

Rettten valgte at varetægtsfængsle den 35-årige frem til den 28. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.