Korsør: En 34-årig mand fra Slagelse blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffeloven.
Politiet var blevet kaldt ud til en adresse i Korsør i forbindelse med en anden sag, og da betjentene undersøgte den 34-åriges bil, fandt de 27,6 gram kokain.
I bilens bagagerum var der et fladskærms-tv, som den 34-årige fortalte, han havde købt billigt, og han blev derfor sigtet for hæleri.