Jæger skudt i baghovedet ved en jagtulykke.
En 33-årig jæger fra St. Merløse døde lørdag efter en vådeskudsulykke.
Den 33-årige mandlige jæger var på duejagt i nærheden af Stenlille, da han blev ramt i baghovedet af et skud fra en kvindelig jagtkammerat.
Den 33-årige rejste sig op foran den kvindelige jæger netop som hun affyrede et skud.
Manden blev efter ulykken indlagt på Rigshospitalet hvor han døde ca. fire timer senere.
– rl