Roskilde: Politiet fandt i går valiumpiller og kokain hos en 33-årig mand i Roskilde.
Mandag eftermiddag tog politiet hjem til en 33-årig mand i den vestlige del af Roskilde. Politiet mistænkte den 33-årige for at have narkotika.
Det viste sig at mistanken holdt, for politiet fandt 8,25 gram kokain og ca. 200 valiumpiller på stedet.
Den 33-årige blev sigtet for overtrædelse af narkolovgivningen.