31-årig sigtet for narkokørsel

Politiet rykkede tirsdag morgen omkring klokken 8.30 ud til en tankstation på Ringstedvej i Roskilde efter anmeldelse om en tilsyneladende påvirket bilist.

På stedet sigtede politiet en 31-årig mand fra Taastrup for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer. Manden nægtede dog forholdet.

Under politiets arbejde viste det sig samtidig, at den 31-årige var efterlyst af fogedretten.

Politiet sørgede derfor for, at han blev bragt i retten for at få afklaret sit mellemværende med fogeden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.