Tirsdag holdt politiets udlændingekontrolafdeling indrejsekontrol i Rødby Havn, og klokken 12.38 standsede de en svensk indregistreret bil ført af en 31-årig mand fra Kosovo.
I bilen befandt sig yderligere en 27-årig mand fra Kosovo.
Den 31-årige fører af bilen var ikke i besiddelse af gyldig rejselegitimation, og han blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven og for menneskesmugling.
Den 27-årige mand, der havde søgt asyl i Tyskland, var heller ikke i besiddelse af gyldig rejselegitimation, og han blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark.