30-årig dømt for børneporno

Vordingborg: En 30-årig mand fra Vordingborg er blevet dømt for både besiddelse og udbredelse af børneporno.

Den 30-årig var tirsdag i retten i Nykøbing F. tiltalt for i perioden maj 2006 til august 2008 at have udbredt 36 billeder og filmsekvenser med børnepornografisk indhold via et datanetværk.

Derudover var han tiltalt for besiddelse af 785 billeder og 144 filmsekvenser, heraf en stor del forestillende meget grove gengivelser af børn i forskellige seksuelle situationer.

Sagen begyndte ved, at politiet under en overvågning af internettet blev opmærksom på, at den 30-årige fra sin computer stillede en mængde filer med børnepornografisk indhold til rådighed for andre pædofile.

Manden nægtede sig skyldig i udbredelse af de ulovlige filer.

Retten i Nykøbing F. fandt dog den 30-årige skyldig i både besiddelse og udbredelse af børnepornografi.

Retten straffede ham med fire måneders fængsel. En mindre del af straffen angik spirituskørsel. Den dømte udbad sig betænkningstid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.