Klokken 20.31 onsdag aften blev politiet kaldt til en lejlighed i Korsør, hvor en 30-årig mand var blevet overfaldet af to bekendte.
Gerningsmændene havde stukket ud efter den 30-årige med en kniv, så han fik nogle snitsår, og derefter stjal de bilnøglerne til en bil, som de stak af i sammen med en tredje mand, der ventede udenfor.
Den 30-årige blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Slagelse.
Klokken 22.52 anholdt politiet en 23-årig mand fra Korsør, og han blev sigtet for kvalificeret vold.
Politiet har en formodning om, hvem de to andre gerningsmænd er og leder i øjeblikket efter dem, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger om den stjålne bil. Det er en gråmetallic Mazda 6, årgang 2003, med registreringsnummer VH 41087. Politiet kan kontaktes på telefon 114.