En 30-årig mand blev tirsdag aften anholdt og sigtet for at køre bil, selvom ikke har noget kørekort. Det var langt fra første gang, at den 30-årige var blevet sigtet for netop den lovovertrædelse.
Politiet standsede den 30-årige, da han kort før klokken 22 kom kørende ad Hovedgaden i Svinninge ved Holbæk.
Han kunne ikke fremvise et kørekort, da han blev bedt om det, hvilket betød, at han blev sigtet for kørsel uden førerret. Det var som sagt ikke førte gang, faktisk er han blevet sigtet for samme forseelse 10 gange før.
Den 30-årige fik sit kørekort første gang i 2017, men fik i 2020 et kørselsforbud efter to klip. Et kørselsforbud gives til førstegangsbilister, som inden for de første tre år efter de har taget kørekort får enten to klip, eller på anden måde får en betinget frakendelse af førerretten.
Politiet valgte at beslaglægge bilen, hvilket den 30-årige accepterede og han kan ifølge politiet, forvente at høre mere i sine sager, som vil blive afgjort ved et senere retsmøde, hvor der også vil blive taget stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres.