Guldborg: Politiet har sigtet en 29-årig mand fra Næstved for biltyveri.
Tirsdag den 24. januar blev der stjålet en Audi i Guldborg. I går fik politiet oplysning om, at bilen stod på Sandholmsvej i Næstved.
En politipatrulje kørte kort før klokken 16 til stedet, og her stod ganske rigtigt en Audi, og den ene nummerplade, der sad på bilen, hørte til en anden bil.
En 29-årig mand henvendte sig til betjentene, mens de var på stedet og han blev anholdt og sigtet for brugstyveri og for tyveri af nummerplader, og han blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring.
Den 29-årige blev løsladt igen først på natten.