En 29-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for drabet på en 23-årig mand på Christiania onsdag.
Drabet skete kort før klokken 18.
Onsdag aften pegede de første vidneforklaringer umiddelbart efter drabet på en gerningsmand med ’somalisk udseende’. Den videre efterforskning pegede dog i en anden retning, og på baggrund af intenst politiarbejde i løbet af natten førte til, at politiet torsdag morgen kl. 04.45 anholdte den 29-årige, som minstænkt for drabet.
Han blev anholdt på en adresse på Amager.
Politiet oplyser, at både den dræbte og den anholdte er en del af det kriminelle miljø i København.
Den 29-årige blev torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret. Her blev han varetægtsfængslet i 13 dage.
Københavns Politi oplyser, at man fortsat efterforsker drabet.
:NB: