En 29-årig mand fra København blev natten til torsdag anholdt efter en anmeldelse om vold i Hørve.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.32, hvor en 31-årig mand fra Holbæk oplyste, at han var blevet presset op mod en mur og efterfølgende slået og sparket af en mand, som havde fulgt efter ham.
Da patruljen kom frem, blev den 29-årige anholdt. Ifølge politiet havde de to mænd tidligere deltaget i et drikkelag på en adresse i området, hvor der var opstået en uoverensstemmelse.




