25. november 2024

Faxe: En 28-årig mand er blevet anholdt efter tyveri af jakker fra en tøjforretning i nat.

Klokken 03.10 blev en rude smadret i en tøjforretning i på Torvegade i Faxe.

Gerningsmanden stjal adskillige mærke-jakker, hvorefter han kørte væk i en sort bil.

Blot ti minutter efter lykkedes det for politiet at stoppe en bil, der svarede til signalementet. I bilen var der en 28-årig mand fra Vordingborg. I bilen fandt politiet forskellige genstande, der med stor sandsynlighed kunne kobles til indbruddet i Faxe.

Den 28-årige blev anholdt og sigtet for indbrud.

Det undersøges lige nu, om der også skulle være sammenhæng med et lignende indbrud i Store Heddinge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.