28-årig varetægtsfængslet efter vold og trusler mod ekskæreste

En 28-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag om vold og trusler mod sin ekskæreste i Vordingborg.

Politiet anholdt manden lørdag morgen klokken 8.12 efter en anmeldelse om vold og trusler mod en 26-årig kvinde.

Ifølge politiet blev døren til kvindens bolig sparket ind natten til lørdag, hvorefter hun blev udsat for flere slag og spark. Hun blev også truet med at blive slået ihjel.

Kvinden blev kørt til behandling på skadestuen, mens den 28-årige blev anholdt på sin bopæl.

Ved et grundlovsforhør lørdag blev han varetægtsfængslet frem til den 7. juli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.