En 28-årig mand er blevet sigtet for, at have sat ild til en villa på Tværvej i Skibby.
Video: Presse-fotos.dk
En 28-årig mand er blevet sigtet for, at have sat ild til en villa på Tværvej i Skibby.
Politi og brandvæsen blev mandag kl. 17.44 kaldt ud til branden og brandvæsnet var kort efter fremme og gik igang med slukningsarbejdet. Huset stod dog ikke til at redde og udbrændte derfor under kontrollerede forhold.
Det er politiets formodnign, at branden var påsat og i nærheden traf politiet en 28-årig mand fra Slagelse, der blev anholdt og sigtet for brandstiftelse.
Den 28-årige blev ved et grundlovsforhør i Retten i Hillerød tirsdag formiddag varetægtsfængslet i fire uger på psykiatrisk afdeling.