Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykkede i går eftermiddag ud til en anmeldelse om husspektakler på en adresse uden for Vordingborg.
Det var et tidligere ægtepar, som havde diskuteret samvær med børnene, og det resulterede i, at han kørte fra stedet for at opsøge børnene der, som opholdt sig på en adresse i nærheden.
Da politiet ankom til stedet, holdt der er Nissan i indkørslen, og det viste sig, at den var meldt stjålet i januar måned fra et udlejningsfirma i Roskilde. Kort efter fandt politiet frem til manden, der er 28 og uden fast bopæl.
Han blev anholdt klokken 15.40 og sigtet for tyveri af bilen.
Der blev også fundet en kniv med et blad på ni cm i bilen, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.
Den 28-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Vordingborg og blev løsladt igen klokken 18.45.